rawpixel-760028-unsplash.jpg

Miljøterapeutisk supervision

Center for Miljøterapi tilbyder miljøterapeutisk gruppesupervision på behandlingssteder. Supervisionen har et godt læringspektiv, da miljøterapeuterne efterhånden opøver evne til selvsupervision og der ud over trækker supervisor afsluttende samlede miljøterapeutiske pointer ud op af den enkelte case.

Formen er som udgangspunkt, at institutionen tager en problemstilling fra behandlingsarbejdet op, som superviseres og foldes ud i gruppen med afsæt i supervision af en af miljøterapeuterne.

Resten af teamet arbejder som reflekterende team, der beskæftiger sig med analyse af de organisatoriske, de behandlingsmæssige og de kompetencemæssige aspekter af den case, som vi arbejder med.

Sådan foregår det

Hver gang starter med evaluering af og opfølgning på resultatet af den sidste supervisions-session. Én skriver referat som dokumentation af sessionen. Disse referater bliver efterhånden en del af et omfattende videns – og erfaringsgrundlag i organisationen.

Praktik

Den miljøterapeutiske supervision foregår ca. hver 4. uge.

Selve supervisionstiden er 2 timer, hvor alle er tilstede og hele sessionen er 2,5 time med indledning og afslutning, + færdiggørelse af referat.

Pris

Pris pr samlet session (2018):  4500 kr (ex moms). + kørepenge efter statens takster.

Supervisor

Miljøterapeutisk chefsupervisor: Liselotte Juul. Centeret har andre supervisorer tilknyttet, som kan bookes efter aftale.